28 juni 2007

Fundet!

Endelig fandt jeg mailen. Og endda via søgningen.

Det viste sig, at være en rettighedsfejl i registreringsdatabasen, som kommer hvis man både har Office 2003 og Office 2007 liggende (hvilket jeg har af kompatibilitetsårsager).

Løsningen er at tage ejerskab og sætte rettigheder. Det havde jeg bare prøvet - og nu kommer det sjove: Man skal bare gøre det 8 gange. Altså tage ejerskab og sætte rettigheder, derefter tage ejerskab og så sætte rettigheder, derpå tager man ejerskab og sætter rettigheder, og så... du har sikkert fanget pointen.

Etiketter: , ,

22 juni 2007

Hvor er den mail?

Jeg har en mail. Et eller andet sted. Der står noget i, som jeg skal bruge.

Men den glade tid med nye Microsoft produkter fortsætter. Jeg har installeret Office 2007 på Windows XP og det går mildest talt ikke hensigtsmæssigt.

Office vil så grueligt gerne have installeret Microsoft Search, så det gør man jo. Men så begynder ragnarok... Nu kan jeg slet ikke bruge søgefunktionen i Outlook. Men hvor den før søgte lidt langsomt, så er den nu til gengæld utrolig hurtig til at fortælle, at der opstod et problem.

Reindexering, reinstallation hjælper ikke (Skønt det hjalp mig, da jeg havde det samme problem på Vista). Det er den rene jammer. Nu har jeg prøvet at fjerne helde index-databasen og starter forfra. Krydser fingre for at det hjælper. Jeg skal have fundet den mail..

Etiketter: ,