20 august 2007

Trial spam

Det er efterhånden blevet normen, at man får en irriterende stor mængde trial-software eller reklame-software med, når man køber en ny PC.

Det kan være 90-dages udgaver af antivirus-software, diverse søgebarer, ubrugeligt brændersoftware mv. Alt sammen noget, der tager harddiskplads, opstartstid, skærmplads og meget mere, som alt i alt forringer den nye PC'er.

Man burde have lov til at vælge det fra, når man køber en ny PC. Specielt for DELL og ZEPTO som jo producerer til ordre og som bryster sig af, at de kan tilpasse sig kundernes behov. Men alligevel skal man tvinges denne irriterende form for spam ned over hovedet. PC-producenterne får nemlig en del penge for at lægge det på. Det er jo ren og skær reklame.

Der kan være lidt hjælp at hente ved at bruge programmet PC Decrapifier, som kan hjælpe med at fjerne skidtet på kort tid. Hvis man derimod har god tid, kunne man jo være fristet til at ringe til PC producenter og gennemtvinge sig 1½ times support med at afinstallere :-)

Etiketter: ,

0 kommentarer:

Send en kommentar

<< Start